fbpx
Glæden ved at glæde
februar 05, 2022

Når man uddanner sig til grafisk designer, uddanner man sig ikke også automatisk til at være serviceminded. Det er noget man enten har talent for eller også lærer man det hen af vejen. Da jeg var helt ung, var jeg i nogle år tjener og dér lærte jeg at være serviceminded, fordi jeg gerne ville have drikkepenge. Der gik sport i, at finde ud af hvordan jeg kunne gøre gæster så glade, at de fik lyst til at belønne mig når regningen kom.

 

Det er det samme der sker nu når jeg får kunder i min designvirksomhed. Ikke at jeg kalkulerer med drikkepenge nu, men at gøre mine kunder glade er en stor motivationsfaktor i mit daglige arbejde. Ud over at finde ind til sagens kerne og “løse problemet” handler det også om at skabe tillid, for at det samarbejde der skal til for at opgaven lykkedes bliver så frugtbart som muligt. Når kunderne så ovenikøbet får lyst til at skrive en sød anbefaling bagefter, så bliver jeg dobbelt glad. For design er så meget mere end bare teknik og teori. Det handler også om god kemi og arbejdsglæde.

Her er en af mine glade kunder, Sofie Kleberg, Fine Art Shipping Coordinator / Owner at Danish Art Transport A/S:

“Da vi skulle have re-designet vores hjemmeside i forbindelse med en relancering af vores firma faldt valget på De-sign/Dorthe Meyer.
Vi oplever hende som kreativ og æstetisk med sans for design og udtryk. Layout og opbygning af hjemmeside er blevet som vi ønskede og havde forestillet os. Dorthe er en god sparringpartner med gode idéer (vi fik lavet logo) og hun lyttede til vores behov og udviste stor tålmodighed med vores mange idéer.”