Vi står midt i en teknologisk revolution, hvor brancher som hidtil har lukrerede på specialviden nu får skarp konkurrence fra AI sprogmodellerne. Måske er tiden kommet til at der nu kan åbnes op for os i den kreative branche, fordi det er sidste bastion mod maskinens overlegne intelligens?
Forleden inviterede IT-Branchen til morgenmøde “Bliv klogere på ChatGPT og generativ AI”. Forventninger blandt de relativt få der mødte op var sikkert høje, fordi verden lige nu oplever en epokegørende ny teknologisk landvinding, som for mig at se kan gå begge veje.
Den ene vej, er at vi som menneskehed kaster alt over bord ved at lade AI tage styringen. Den frygt resulterede i et åbent brev fra tusindvis af ledende tech-eksperter.
Den anden vej, som jeg lige nu går med er (fordi jeg igennem min karriere altid har været begejstret for teknologi), at se mulighederne for at få alle tiders fantastiske legekammerat og læremester i brugen af disse nye kraftfulde værktøjer. Mulighederne stod mere tydeligt frem efter de to informative oplæg.
Praktisk brug af AI-værktøjerne
Bent Dalager, (Nordic Head KPMG NewTech m.m.) var den første til at fortælle om brugem af AI sprogmodellerne på “den gode måde”. Her en liste af råd:
-
- Læring, forberedelse
- Salg, marketing, produktbeskrivelse
- ‘Finansiel overblik, aktier (husk ikke real-time! så det er kun mønstre den kan hjælpe med at finde.)
- Hjælp til at lave al slags kodning
- Test af data (datashet)
- Design – også af objekter
- Kunst (!) (Måske NFT’er?)
- Innovation
- Som samarbejdspartner man kan diskutere emner med eller brainstorme på idéer.
Brug af ChatGPT handler meget om hvordan man “prompter” modellerne. Det vil sige, hvilke kommandoer man giver den, alt efter hvilke output man ønsker. Og dét er der også et kæmpe marked for allerede. Er stødt på en Collin Gallanger som kalder sig The AI Marketing Guy og som deler ud af sin viden om hvordan man bedst “prompter” en af de mange sprogmodeller. Man kalder det også “at prime”.
Af Erik Erik David Johnson, hvor han forklarer hvordan man “Primer” f.eks. ChatGPT.
Når jeg arbejder med AI modellen Midjourney, så er det den menneskelige interaktion som afgør det endelige output og om “værket” ser dagens lys. Alle og enhver kan gå ind og få Midjourney til at generere billeder, men hvordan det endelige resultat bliver beror på hvilke valg brugeren ender med at tage. Og det er her faglighed kommer ind i billedet.
Menneske – maskine diskussionen
Bent Dalager kom også ind på en filosofisk diskussion, i og med han på Stanford eller MIT har læst anvendt filosofi. Diskussionen bunder i at AI modellerne nu har passeret Turing testen og må anses for at være så intelligente, at det nu er svært at skelne mellem om det er et menneske eller en maskine man kommunikerer med. Det rejser spørgsmålet, hvornår er man menneske?
Bent mener at AI også kan være selvbevidst, men det helt store spørgsmål er nu, har den en selvopholdelsesdrift og hvis ja, er det så på bekostning af os mennesker? Det mener heldigvis Bent ikke.
Her ser vi et skærmbillede af en AI genereret model, der svarer på spørgsmål.
Det gør Eliezer Yudkowsky til gengæld, når han som ekspert i kunstig intelligens og beslutningsteori, kommer med et opråb i Time Magazine, hvor han mener vi helt skal stoppe udviklingen af AI, da han “forventer .., at hvert eneste medlem af den menneskelige art og alt biologisk liv på Jorden dør kort tid efter”.
Det vil sige, at her er tale om en selvbevidst AI med en selvopholdelsesdrift på bekostning af alt biologisk liv!
Men helt uskyldig er AI heller ikke, for Bent mener også, at der skal laves modeller, der skal være med til at styre data indenfor etisk/moralske rammer. I KPMG hvor han arbejder, er de allerede i fuld gang med at implementere sådan en model. Bent ser frem til at EU AI forordningen kommer snart. Så måske er ikke alt er godt i den nye AI udvikling?
ChatGPT-4 er bedre end forventet!
Til at præsentere os for hvordan vi yderligere kan forstå brugen af disse nye fantastiske værktøjer, kom Erik David Johnson fra Delegate, forsker i AI og Principal AI Specialist på talelisten i IT-Branchens morgenmøde forleden.
Her er eksempler på hvordan du kan bruge ChatGPT-4.
I følge Erik kan ChatGPT bruges som den mest fantastiske privat-lærer man kan diskutere alting med (dog ikke real-time information/statistik, men måske alligevel snart?) Men tag ikke fejl, AI modellen bruger os til “machine learning” så alle vores input gør maskinen dygtigere til at forstå og læse os. Så det er en tovejskommunikation. Men output er stadig et aktivt valg, så du skal have en faglighed for at tage kvalificerede valg, når du bruger AI-bots professionelt.
Både Bent og Erik er overraskede over hvor god ChatGPT-4 er. Bare det at den nu er i stand til at analysere billeder og generere nye kompositioner som den selv regner ud, er ret vildt!
Som gammel digital marketings ekspert, så har det i mange år været nødvendigt at “tagge” billeder med alternativ tekst for at de kunne trackes i Google og forbindes med produkter. Det har ikke været nødvendigt i nogle år, men at en AI-bot nu er i stand til selv at generere billeder ud fra skrevne “prompts” er nu alligevel ret imponerende. Men også skræmmende, for hvad bliver der nu af alle os grafikere, illustratorer og fotografer? Bliver vi arbejdsløse nu, hvor alle og enhver kan gå ind og bestille et billede på baggrund af nogle enkelte prompts?
Konklusion:
Både Bent og Erik er meget begejstrede for ChatGPT-4 og de andre sprog-modeller på markedet. De forudser at disse modeller bliver inkorporeret i alle vores it-værktøjer, så vi får dynamiske interfaces, hvor man chatter med sit program/system for at få en skræddersyet løsning.
Jeg kan godt se, at min tid som PowerPoint layouter eller måske webdesigner kan være forbi, men når det drejer som om professionelt udført visuel kommunikation, så er et værktøj ikke nok – end ikke så powerful et som en Chat-bot.
Det kræver trods alt en faglig viden om hvad visuel kommunikation er. Viden om brugen af visuelle elementer til at formidle ideer og information. Den praksis med at bruge visuelle elementer til at formidle et budskab, inspirere til forandring eller fremkalde følelser.
Billedet, som illustrerer dette indlæg, har jeg oprettet med AI. Det viser en proces, hvor jeg har spurgt Midjourney “Can Cancer be beautiful?”. Det gjorde jeg fordi jeg fik brystkræft i 2021 og deraf kom en nysgerrighed om hvad maskinen kunne finde på. Måske en ubevidst trang til at bearbejde min oplevelse, men helt sikkert et resultat af at være et åbent og kreativt tænkende menneske.
Og som Erik til slut begejstret opsummerer:
”Så længe vi har plastiske hjerner, er kreative og har lyst til at lære nyt, så har vi intet at frygte overfor den nye AI-revolution.”
PS! Hvis du ønsker real-time opdateret information fra ChatGPT-4 så er der allerede nu mulighed for at lave nogle API hooks via Phyton, som gør du kan trawle internettet for informationer, men det er udenfor konteksten af denne artikel at forklare. Google er stadigvæk din ven. 🙂