Er der fare for at blive erstattet af kunstig intelligens? Hvordan bruges dette nye redskab bedst muligt, og hvad er de etiske implikationer? Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation Kreds 1 afholdt 29 februar et arrangement i Cinemateket, hvor kunstner mm. Morten Rockfold Ravn forsøgte at skille hype fra realiteter.
Morten Rockford Ravn, uddannet billedkunstner, fungerer nu som underviser for nogle af landets førende mediehuse og kreative bureauer, hvor han vejleder dem i anvendelsen af generativ kunstig intelligens fra tekst til billede i deres arbejdsprocesser. Han blev inviteret af DJ kreds 1 til at dele sit perspektiv på AI-revolutionen. Det skete en torsdag eftermiddag på årets skuddag i Cinematekets Bio Carl. Morten er overbevist om, at “generativ kunstig intelligens kan berige samfundet markant ved at optimere kreative processer i virksomheder.” Han er på linje med grundlæggeren af Center for Creative Thinking, Dorte Nielsen, som ved VIF’s weekendkonference understregede vigtigheden af kreativitet. Ved at samarbejde med AI sprogmodeller som Midjourney og ChatGPT, kan vi i den kreative branche spare en masse tid. Ifølge Ravn er dette et paradigmeskift, der “frigør os til at lave mere meningsfyldt arbejde, mere effektivt, og skabe mere værdi for vores kunder, samarbejdspartnere, og i forlængelse heraf samfundet.”
Morten Rockford Ravn i Cinemateket | Kredit: Dorthe Meyer
Adskille hype fra virkelighed
Ravns mission den eftermiddag var at forklare, hvordan AI hænger sammen med vores samfund, branche og etik, samt hjælpe os med at skille hype fra virkelighed. Han opfordrede til at se kritisk på det nye medie for at undgå misinformation. Det kommende amerikanske præsidentvalg kan hurtigt blive kaotisk (ligesom sidst), hvis medierne ikke er ekstremt opmærksomme på, hvad de videreformidler. Det kræver blot ét kig på dokumentaren “Mark Zuckerberg: Metaversets konge” (som kan ses på DR for tiden), og vi må forstå, hvor stor en indflydelse algoritmerne havde på det amerikanske valg i 2016, hvor Trump, som bekendt, kom til magten. Amerikanerne blev med andre ord manipuleret via AI allerede dengang. Nu står vi over for AI i en helt anden målestok, og hvad skal vi mene om det?
Det æstetiske AI-udtryk
Med den nyeste version af Midjourney v.6 (en tekst-til-billede AI-model) er billederne blevet fotorealistiske. Midjourney kan ifølge Ravn gengive et æstetisk udtryk 1:1. Han nævner bl.a. billedkunstnere som Francis Bacon og David Hockney, der begge har en meget karakteristisk stil. Ravn mener, det er et tveægget sværd, og det er bekymrende, fordi hvor går grænsen for krænkelse af ophavsrettigheder, som der spørges fra salen.
Ravn mener, vi skal være ekstra kritiske over for vores kilder, men at personer med “tvivlsom moral” altid har eksisteret og udnyttet medierne. Der findes massevis af fotografier fra historiske begivenheder, der blev manipuleret i mørkekammeret, længe før digitale muligheder var tilgængelige.
Det røde flag over Rigsdagen: Et af de mest ikoniske billeder fra Anden Verdenskrig, der viser en sovjetisk soldat hejse det sovjetiske flag over det tyske Rigsdag, blev også manipuleret. Uret på soldatens arm og ekstra røg i baggrunden blev tilføjet for at øge dramatikken og heroismen i billedet. Kilde: https://shorturl.at/bCDJY
Når AI hallucinerer
Generativ AI handler om, at modellen lynhurtigt laver en mønstergengivelse og udregner sandsynligheden for, hvad der kommer derefter, så den kan svare fornuftigt på ethvert spørgsmål. Men den har stadig ikke lært at tænke selvstændigt. Den lever udelukkende af data, som mennesket har fodret den med. Ravn fortæller, at AI indimellem kan “hallucinere” og komme med vrøvl, og der skal man anvende sin faglighed og fravælge det. Derfor er der stadig i høj grad brug for faglighed ved brugen af AI-modellerne. Ifølge Stanford Universitet er vi på vej mod en eksponentiel vækst inden for AI, og det eneste konstante er forandring. Det, Ravn finder uhyggeligt ved AI, er de mange ubekendte faktorer, men det betyder også en menneskelig evolution som bliver spændende.
Sabine Hossenfelder er en tysk teoretisk fysiker, at formidle komplekse videnskabelige ideer til offentligheden, fortæller i denne YouTube video hvordan AI allerede nu er begyndt at blive trænet på sit eget output og på den måde opstår der er en konvergens, hvor AI ikke lærer nyt, men finder den samme løsning hele tiden. Hun referer til at flere forskere har oplevet AI modellers output blive forringet over tid.
Vi er alle blevet vant til AI-genereret kunst i form af tekst, billeder, lyd og endda videoer. På trods af dets udbredelse advarer videnskabsfolk om, at AI’s kreativitet snart kan dø ud. Hvorfor er det sådan? Hvad betyder dette for AI’s fremtid? Og vil menneskelig kreativitet efter alt at dømme stadig være efterspurgt?
Sabine Hossenfelder
Fremtidens jobmarket
På spørgsmålet fra salen om, hvad det vil betyde for arbejdsmarkedet, nævner Ravn en analyse fra World Economics Forum:
- Traditionelle servicejobs og personlige tjenester vil bestå.
- Automatiserede jobs vil i stor grad overgå til robotter.
- Kreative jobs kan ikke umiddelbart erstattes.
Ifølge Ravn kan vi, der arbejder kreativt, være rolige, fordi AI ikke kan erstatte vores opgaver. Han ser AI som et supplement til værktøjskassen, som hurtigt kan generere flere udkast til samme løsning.
Tvivl om ophavsret
I Europa-Parlamentet har man længe arbejdet på en lovgivning, der skal regulere brugen af AI. The EU AI Act blev endelig godkendt den 13. marts, men skal først implementeres. Et af lovgivningens krav er, at man skal “varedeklarere” brugen af f.eks. AI-genererede billeder, hvilket allerede praktiseres inden for pressen. Men Ravn mener ikke, at vi juridisk kan følge med, hvis ophavsrettigheder skal håndhæves. Det kan hurtigt omgås med at tage screen shots af et billede, så man ikke kan læse dets metadata.
Der er ikke ophavsret på AI-genererede billeder men hvor går grænsen? Alle kunstnere og kreative har altid ladet sig inspirere af andre kreatører, men hvor går grænsen for inspiration? De visuelle AI modeller er jo som bekendt trænet på alverdens billeder. I USA er retssagen Andersen mod Stability AI Ltd. i gang, hvor Sarah Andersen og ni andre kunstnere anklager AI-virksomhederne Midjourney, Stability AI, DeviantArt og Runway for ulovligt at bruge deres ophavsretligt beskyttede værker i udviklingen af AI-billedgeneratorer. Udfaldet vil sandsynligvis danne præcedens.
Den eneste visuelle AI model der ikke krænker ophavsretten, er Adobes Firefly, som vi længe har kunne bruge i Photoshop. De har brugt deres eget lager af billeder/illustrationer til at fodre Firefly. Men det udvalg har ifølge Ravn heller ikke været nok, da han vurderer at netop Firefly desværre er den ringeste af de visuelle AI’er.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på at vi visuelle kreatører måske alligevel skulle overveje om det ikke er vejen frem at være solidarisk og kun bruge Firefly? Det kunne jo blive en manifestation at sige nej tak til udnyttelse af kreatives fagområde. Jeg mener personligt, at vi bør tage stilling til dette i forbundet.
Ny måde at fakturere på?
Fra salen kommer det uundgåelige spørgsmål – hvad sker der med vores jobs, når AI automatiserer arbejdsgange? Ravn mener, vi skal væk fra at tænke i “timer”, når vores arbejde skal opgøres. Arbejdsgivere skal forstå, at vi kreative besidder en “sensibilitet”, som kan anvendes i løsningen af opgaver, en sensibilitet der kommer af en opdateret faglighed, som følger med udviklingen. En fotograf udtrykker bekymring for sit fag. Ravn svarer, at stockfotos uden tvivl bliver udfordret, fordi man nu kan generere præcise scener og modeller med visuelle AI-modeller. Men som fotograf skal man lære at “prompte” i stedet for at fotografere og betragte AI som et ekstra værktøj i værktøjskassen. Når man bruger AI til idégenerering, kan man præsentere kunden for flere “vilde” idéer.
Morten Rockford Ravn med AI generet model | Kredit: Dorthe Meyer
Mangler AI ånd?
Fra salen nævnes det, at vedkommende savner “ånd” i AI-billederne. Til det svarer Ravn, at han er ateist og ikke tror på ånd. Jeg har en tendens til at give tilskueren ret; det virker som om, der mangler noget i de AI-genererede billeder. Jeg mindes fra weekendkonferencen, da AI-underviser Martin Kirchgässner præsenterede Midjourney, at Mikkel Inumineq, kommunikationskonsulent i DJ og medlem af Visuelt Forum, også udtrykte træthed over AI-æstetikken. Det er, som om alle billeder havde det samme præg, og det blev kedeligt at se på. Måske kan det skyldes, at det mangler ånd?
Traditionel kunst værdsættes ofte for dens direkte forbindelse til den menneskelige oplevelse, herunder kunstnerens følelser, tanker og fysiske anstrengelser. Disse elementer kan give kunsten en unik “ånd” eller følelsesmæssig dybde, som nogle måske finder mangler i AI-genereret kunst, der er skabt gennem algoritmer og databehandling uden direkte menneskelig følelsesmæssigt input.
En meget spændende filosofisk tanke, der kunne være spændende at forfølge ved en anden lejlighed.
Gode råd
Da Ravn endelig kom til delen af præsentationen, hvor han demonstrerede, hvordan han arbejder med Midjourney, gav han det gode råd altid at kopiere sin prompt, så man kan arbejde videre med den på næste billede og tilføje det flere prompt-rettelser. Han viste, hvordan man kombinerer billeder og hvordan man opskalerer billeder i programmet Gigapixel. AI-genererede billeder bør altid krediteres med de værktøjer, de er lavet med. Nogle kombinerer dette med deres eget navn. En tilskuer bad Ravn om at prompte et billede af klimaaktivister i København, og straks fremkom et billede, der viste voldsomme sammenstød i en by, der lignede København. Ved nærmere eftersyn stod der volapyk-tekst på skiltene og nummerpladerne – en god indikator til næste gang, du er i tvivl om et billedes ægthed.
Troværdighed
Spørgsmålet om lovgivning blev atter rejst, denne gang om man måtte manipulere Mette Frederiksen ind på Pusher Street. Ravn forklarede, at der lige nu hersker gråzoner. For eksempel kom Amnesty i uføre på grund af deres brug af AI-genererede billeder til historier om oprøret i Colombia. Kritikken gik på, at troværdigheden forsvandt, men Amnesty forsvarede brugen af AI-billeder med, at det beskyttede oprørernes identitet. (https://shorturl.at/hlsNU)
Også vores eget fagblad Journalisten kritiserede i november 2023 DJMX for at bruge AI-genererede billeder i nogle af deres artikler. Det virkede utroværdigt for en uddannelsesinstitution, der netop uddanner fotografer og illustratorer. (https://shorturl.at/dozBP)
Fremtiden?
Vi rørte kort ved tekst-til-video-modellen Sora, som OpenAI lancerede for en måned siden. Videoerne så fuldstændig realistiske ud, og det er bekymrende, hvor meget fake news det kan generere. Fem dage efter lanceringen satte en amerikansk TV-mogul et studiebyggeri til 800 millioner dollars på pause. Han mente, at AI kunne løse opgaven, og branchen står over for et tab af mange jobs. Hvad fremtiden bringer i mediebranchen, kan kun tiden vise, men det bliver uden tvivl spændende.
Tak fordi du læste med.
